Åbningstider
Mandag:8:00-16:00
Tirsdag:8:00-16:00
Onsdag:8:00-16:00
Torsdag:8:00-16:00
Fredag:8:00-16:00

Tlf: +45 22 79 68 46
info@fensmark-laserterapi.dk


Find Mig
Næstvedvej 14, Fensmark
4684 Holmegaard

Hurtig info

Hvad er laserterapi ?

ENERGI

Laserterapi er koncentreret energi til den naturlige heling. Laserlys er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, velordnet og koncentreret. Laser er meget rent lys med evnen til at trænge dybt ind i vævet.

Hvad gør laserterapi ?

HURTIGERE HELING

Laserlyset trænger dybt ind i vævet, helt ind til hver enkelt celle. Cellen absorberer, omdanner og udnytter energien fra laserlyset og sætter gang i alle kroppens naturlige reparationsmekanismer. Som en plante der udnytter solens lys til liv og blomstre. Den tilførte energi accelererer helingsprocessen og styrker immunforsvaret. Laserterapi understøtter således kroppens egne naturlig funktioner og får dem til at ske langt hurtigere. Og dette giver bedre blodgennemstrømning, mindre smerte og hævelse og en mere normaliseret tilstand i vævet.



Hvad kan behandles ?

MEGET

Da laserterapi går ud på at påvirke vores celler til at producere mere energi og dermed booste kroppens egne systemer, kan det bruges på alt, hvad kroppen naturligt selv kan hele - akutte som kroniske skader. Mere konkret kan det være:

Forstuvninger / forstrækninger / fibersprængninger / trælår / overbelastningsskader i muskler, led og sener

Spændte muskler / Myoser / Kramper / Hold i ryggen / Brud på knogler / Opheling efter operation

Hævelse / Inflammation / Tennisalbue / Hælspore / Slimsække / Bihulebetændelse / Smerter generelt

Nerve gener / Iskias / sovende fornemmelse / prikken og stikken i vævet

Gigt / Piskesmæld / Diskusprolaps / Hovedpine / Frossen skulder / Barnløshed

Sår / eksem / Tør hud / Akne / Ar og arvæv / Kløe / Fodvorter

Og meget, meget mere.



Gør det ondt ?

SMERTEFRIT

Selve laserterapien er smertefri. Det er en skånsom og behagelig behandlingsform. Den mærkes ikke, hvilket er rart for dem, der har ondt. Få mærker en svag prikke eller citren undervejs.

Er der nogen risiko ?

NEJ

Der er ingen risiko ved laserterapi. En powerlaser og en GIGAlaser kan ikke skære, brænde eller ødelægge noget. Hverken i muskler, væv eller hud. Den kan kun påvirke cellerne til at skabe mere energi og dermed hele hurtigere, og booste kroppens egne systemer.

Er laser farligt ?

STYRKEN

Det kommer an på styrken. Laser anvendes i mange forskellige styrker og anvendes lige fra at skære i stålplader til at læse CD´en i en CD-afspiller. Laser anvendes også til kirurgi og til laser-pegepinde.

Terapeutiske lasere ligger i styrke lige under de kirurgiske lasere og på grund af stråles spredning er der ingen risiko for skader – hverken på øjne eller på væv. Sikkerhedsudstyr er ikke nødvendig. Virkningen er udelukkende positiv og stimulerende på kroppens reparationsmekanismer.

Er der bivirkninger ?

INGEN BIVIRKLINGER

Der er ingen bivirkninger ved laserterapi. Der kan højst være tale om behandlingsreaktioner i form af en kortvarig forøget irritation eller murren i det behandlede område. Nogle oplever en øjeblikkelig positiv reaktion, og andre en kortvarig irritation i 12-24 timer. Det vigtigste er, at kroppen reagerer og dermed viser tegn på, at helingsprocessen er sat i gang.



Hvor tit skal man behandles ?

INDIVIDUELT

Det er helt individuelt og afhænger af skadens karakter, om det er en akut opstået skade eller en langvarig overbelastningsskade. Typisk 2 behandlinger om ugen i starten, og så forlænges tiden imellem, som bedringen melder sig.



Hvor mange behandlinger skal man have ?

INDIVIDUELT

Antal behandlinger er individuelt, det kommer an på sværhedsgraden, og hvornår i skadesperioden man kommer, og hvor hurtig man responderer på laserterapien.

Pointen med laserterapien er at sætte gang i den helingsproces, der er gået i stå eller er for langsom. Og afhængig af sværhedsgraden, hvor længe man har haft det og arealet, kan det tage alt fra 3-4 behandlinger til måske 12 behandlinger. De fleste responderer inden for 1-3 behandlinger.

Hvor lang tid tager en behandling ?

30 MINUTTER

Behandlingstiden afhænger af skadens omfang og areal. Et lændeområde vare typisk 23 min., hvor en tennisalbue kun tager 7 minutter. Der afsættes samlet 30 minutter pr. patient.



Hvad er en kronisk tilstand ?

LÆNGERVARIG SKADE

Ved kronisk forstås:

At en skade er for lang tid om at hele. F.eks. ved sportsskader, muskelspændinger, betændelse, et sår eller opheling efter operation osv.

Her kan laserterapien sætte skub i helingsprocessen og færdiggøre den.

Eller en skade/ tilstand, der ofte vender tilbage. F.eks. en mussearm, iskias smerter, hælspore, hovedpine, eksem, bihulebetændelse osv.

Her kan laserterapien sætte skub i helingsprocessen og fjerne eller mildne tilstanden og være med til det ikke vender så hurtigt tilbage og i så fald i en mildere grad. I denne kategori er det vigtigt at finde årsagen til det opstår. Det kan være ens arbejdsgang, kropsholdning, stress eller for meget træning.

Eller en kronisk tilstand, der er vedvarende. F.eks. gigt, en diskusprolaps, migræne, nerveskader osv.

Her kan laserterapien mildne generne væsentligt, for nogen helt op til 70 % bedre. Det kan være færre smerter, mindre hævelse, bedre bevægelse osv. Det kan give en mere tålelig hverdag. Og i samarbejde med egen læge kan de fleste reducere deres medicin forbrug og bivirkninger her af. Alt sammen på en naturlig og mindre belastende måde for kroppen.

Kan laserbehandling kombineres med anden behandling ?

JA

Du kan sagtens kombinere laserbehandling med anden behandling, som massage, fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, zoneterapi m.m. Dog ikke med is behandling eller Chokterapi, da dette hæmmer en helingsproces.



Hvad er succes raten ?

70-100 %

Helingstiden for akutte skader reduceres med op til 75 %. En forstuvet fod tager typisk 3 uger at hele helt op selv. Med laserterapi kan det reduceres ned til en uge.

De fleste akutte skader kan heles op med en succes rate på 100 %.

I kroniske tilfælde er det muligt at komme helt op på 50-70 % forbedring og minimering af symptomer.

Et eksempel på en kronisk lidelse kan være slidgigt. Gigten forsvinder ikke af laserterapi, da brusken er slidt væk, men symptomer som hævelse og smerte kan påvirkes væsentligt og give mere bevægelse og en bedre hverdag.

Laserterapi virker på 90%, det vil sige, at de fleste kan hjælpes, men der er få som af en eller anden årsag ikke er modtagelig for behandlingen.



Hvem kan ikke bruge laserterapi ?

Kræft patienter kan ikke behandles i den aktive fase. Men godt efter raskmeldelse.

Folk med pacemaker behandles ikke over hjertet, men kan godt på resten af kroppen.

Gravide behandles ikke på eller nær maven.

Epileptikere behandles ikke i ansigtet.

Har du en stor tatovering i det skades områdes, kan der ikke behandles, da det bliver ubehageligt varm. Små tatoveringer kan dækkes til med tape.

Meget mørk hud absorberer laserlyset hurtigt og kan blive varmt, derfor behandles der kun med lille styrke.

Plader, skruer i knogler har ingen betydning med det laser udstyr jeg har.



Er laserterapi alternativ behandling ?

NEJ

Der er mange års erfaring, forskning og gode resultater bag terapeutiske lasere både i ind- og udland. Det er meget konkret, det der sker i vævet og er videnskabeligt bevist. Men mange bruger laserbehandling som alternativ til smerte medicin eller et supplement til behandling af en kronisk lidelse.

Laser udstyret fra Powermedic er godkendt af EU.

 
© 2024 Fensmark Laserterapi    -    +45 22796846    -    info@fensmark-laserterapi.dk